FORSIDE | KONTAKT

Træning og bevægelse

Bevægelse er træning
Din krop er skabt til bevægelse. Din krop har brug for bevægelse. Bevægelse er kroppens måde at udtrykke sig på, at få energi på og et redskab til at skabe balance mellem krop og sjæl. Bevægelse er træning.Din holdning har afgørende betydning for muskelbalancen og leddenes belastning og dermed også udviklingen af eventuelle skavanker. Hensigtsmæssig og målrettet træning baseret på en analyse af din holdning og musklernes indbyrdes balance er den bedste måde at imødekomme stivhed, smerter og nedsat funktion på. Selv en beskeden, men målrettet indsats skaber øget personlig trivsel.

Personlige træningsprogrammer
Fysica tilbyder individuelle træningslektioner til forebyggelse og behandling af kroppens ømme og svage punkter. Træningen tager udgangspunkt i en holdningsanalyse og muskeltest af balancen og samarbejdet mellem kroppens stabiliserende ”holdemuskler” og mobiliserende ”bevægemuskler”.

Træningen kan tilpasses dit ønske og funktionsniveau og progredieres til øget kropsbevidsthed og øget velvære.
Træningen foregår i lyse og venlige omgivelser på behagelige måtter og ofte ved hjælp af store bolde og elastikker for at opnå stor overføringsværdi til kroppens naturlige bevægemønster og musklernes naturlige samarbejde.
Træningen afsluttes med udspændingsøvelser og afspænding.

Fysica tilbyder også udarbejdelser af individuelle træningsprogrammer til hjemmebrug. Træningsprogrammet tager også her udgangspunkt i en grundig holdningsanalyse og muskeltest af dine musklers balance og funktionelle samarbejde.

Fysica tilbyder følgende træningshold:

Physio Pilates
Rrolige øvelser primært på måtte til træning af kroppens stabiliserende muskler og holdningsmuskler.

Efter fødsel
F. eks. som mødregruppe. Kom i form og tag din baby med. Vi arbejder med træning af bækkenbund, mave-og rygmuskler samt udspænding. Der undervises i teori omkring korrekt løft og aflastende ammestillinger.

Tid: Tirsdag kl. 10-1 1.30

Rygtræning
Dynamiske øvelser med stor bold og elastikker som god grundtræning. Fokus på mave, ryg, nakke og skulder. Træningen afsluttes med udspænding og afspænding. Mulighed for venner /venindehold eller tilmelding som par på eksisterende hold

Tid: Mandag kl. 16.30-18.00

Løbetræning
 
10 x træning for dig som gerne vil starte fra bunden. Kræver ingen forudsætninger. Træningen er tilrettelagt, så du undgår skader og kan holde motivationen

Tid: Onsdag 19.april kl. 17.00-18.00

Stavgang
Tag din nabo, veninde eller børn og ægtefælle med til en frisk gåtur i skoven omkring AlmindSø. Med den rigtige teknik fremmer stavgang konditionen, øger forbrændingen og kroppens velbefindende.

Tid: Torsdag 20. april kl. 17.00-18.00.

Træningen foregår på små intime hold, med mulighed for en grundig instruktion. Du kan tilmelde dig som enkelt person eller vi har eksempler på venner/veninder som ønsker deres eget hold, med fokus lagt på et bestemt tema eller sværhedsgrad.

Træningen varer 1 ½ time og foregår 1 gang om ugen af 10 gange. Pris pr. person ved 5 deltagere: 600 kr.

V/Aut. Fysioterapeut Betine Justesen  |  Solhøjsvej 28  |  8600 Silkeborg  |  Tlf. 25 30 99 00  |  mailadresse følger ...